[photopress:vooni_internetradio.jpg,thumb,centered][photopress:vooni_internetradio2.jpg,thumb,centered]
Med en internetradio er næsten hele verden åben for dig. Med denne Vooni internetradio kan du bruge trådløs internet og kablet internet. Er det ikke nok, så er der da også en gammeldags “træk-ud” antenne bagpå, så du stadig kan høre FM radio, hvis internettet svigter. Der er også indgang for andre musikkilder – f.eks. din MP3 afspiller. Nu har jeg haft glæden af denne radio i små to uger, og må sige at det spiller bare. Opsætningen gik som en leg, og det var nemt at finde den danske P3 kanal – der er mange kanaler at vælge mellem, rigtig mange (over 10.000) … men det er heldigvis logisk sat op, så du kan vælge ud fra land eller genre – og det er også muligt at høre podcast, så De Sorte Spejdere strømmede ud af højttalerne til et glædeligt genhør – fantastisk!

Finishen er pæn omend det er plastik – det havde været mere elegant i stål, men så havde prisen nok også bevæget sig op over tusinde kroner (og man kan ikke se forskel på afstand). Lyden er forbavsende god – du får selvfølgelig ikke den store surround oplevelse, men en hæderlig lyd med en overraskende dybde, som jeg ikke havde forventet i den lille radio.

Den perfekte radio til køkkenet, kontoret eller stuen hvis du i forvejen ikke har et stereoanlæg.

Skulle der være et enkelt ønske til denne radio, så var det en fjernbetjening – men lidt motion skal jeg vel også have :o)



Pris kr. 849,00