Cindy tester Snug Rug

Cindy tester Snug Rug

Snug Rug testen

– af Cindy Booth van Harten



Cindy blev udvalgt til testpilot på SjoveVarer.dk Facebooksiden og fik tilsendt et Snug Rug.

Efter nogle dage i selskab med Snug Rug, har Cindy skrevet en anmeldelse af Snug Rug – den kommer her:

Lunt, praktisk og lækkert – så kort kan det faktisk beskrives.
Men hvorfor ikke gøre en kort historie lang når der nu er meget mere at fortælle om Snug Rug?

Jeg har, i et par dage nu, haft mulighed for at afprøve Snug Rug og her er min bedømmelse.

Først skal det måske lige siges at det er en god idé at gøre som der står på den lille vedlagte lap: Vask tæppet før brug. Det fnulrer nemlig en del hvis man ikke gør. Jeg havde ikke selv tid til at få det vasket før testen, så min bedre halvdel kommenterer stadig lidt på at der rødt fnuller på hans tøj – og det kan jo kun betyde én ting: Han har ikke kunnet holde fingrene fra mit Snug Rug. Derfor råd nummer to: Hvis du køber et Snug Rug til dig selv, så køb et til din partner også, ellers kan det godt være du ikke kan have det i fred.

Tæppet holder hvad det lover: Lunt, hyggeligt og letvægt. Bonussen er at det er praktisk og dejligt blødt oveni hatten. Med et almindeligt tæppe kan det være ret besværligt at læse en bog eller arbejde med en bærbar computer, et almindeligt tæppe dækker ikke armene ordentligt og glider hele tiden ned. Det problem er løst med Snug Rug som har ærmer!
Ærmene gør det til gengæld lidt mere besværligt når man lige skal hente sig en frisk kop kaffe, for det kan ikke bare kastes til side som et almindeligt tæppe og hvis man har vendt det rigtigt, med lommen på forsiden, så kan man ikke bevæge sig rundt i det… Jeg har prøvet! … Snug Rug er langt, så det når nedover fødderne som et tæppe bør og så kan man altså ikke bevæge sig fremad. Man kunne selvølgelig bakke rundt i stedet for, for det er åbent på ryggen, men så var det nok alligevel nemmere at tage det af…
På den anden side kunne man jo også bare sørge for at have alt, hvad man skal bruge, indenfor rækkevidde, for man får alligevel ikke den store lyst til at rejse sig når man først har sat sig til rette med sit Snug Rug.
En forsyning af kaffe og snacks, en god bog og Snug Rug så er den weekend på plads!

4 ud af 5 stjerner – Helt sikkert prisen værd!
Det havde fået 5 hvis det havde været forsynet med en snor eller lignende så man kunne lukke tæppet på ryggen.



Vil du også forkæle dig selv med et Snug Rug, så kan du købe det her: