Polaroid kameraet fås nu i kompakt udgave i form af Polaroid Z2300. I gamle dage var et Polaroid kamera en rimelig stor klods at slæbe rundt på, og den var alt andet end diskret at rende rundt med. Selv om det var en stor klods, så var Polaroid teknologien stadig ret seje, da der poppede et billede ud, så snart billedet var taget. Dengang var der ikke mange digital kameraer på markedet, og man skulle ned til fotohandleren med sin filmrulle og få ham til at fremkalde den. Det tog typisk en uges tid, så skulle man derned og hente sine billeder, for at se, om nogle af dem var blevet gode. Der var jo ingen skærm på kameraet, hvor man kunne se billede, så man vidste om man skulle tage et billede mere, eller om det man lige havde taget sad lige i skabet. Med Polariod kameraet er magien fra de gamle kameraer kommet ned i kompaktkamera størrelse. Så kan de komme med alle deres smartphones og andre digitalkameraer – der er nu stadig noget magisk over at knipse et billede og få sekunder efter, så står med et rigtigt papirbillede i hånden.

Mere info

Polaroid var i gamle dage din eneste mulighed for at se billedet med det samme. Så kom digitalkameraet på markedet, og det var en kæmpe revolution for hele fotomarkedet – i dag er der ikke ret mange der bruger analog film. Det er lidt ligesom CD kontra LP plader – der er stadig nogle, der holder fast i de gamle vinylplader, fordi de mener lyden er varmere og og bedre end CD, som ifølge disse mennesker er mere kold og digital.

Nogle holder stadig fast i de gamle analoge filmkameraer, og det har da også sin charme, at skulle få fremkaldt sine billeder eller måske endda gå hele vejen og selv fremkalde sin egen billeder. Der er også nogle, der kombinerer de gamle filmdage med de nye digitale muligheder – enten med meget små hukommelseskort eller ved at begrænse sig til kun at skyde 36 billeder på en fototur. Det har nogle fordele og gør dig skarpere som fotograf. Fordelen er, at dit kamera holder længere, da hver gang du tager et billede slider lidt på hele mekanikken – det er måske ikke ret meget, men du kender det sikkert selv fra dit eget digitalkamera eller bare fra kameraet i din mobiltelefon; man knipser løs uden at tænke over det, og pludselig har du 1200 billeder fra en tur i skoven. Hvis du nu vidste, at du kun havde 36 billeder til rådighed, så ville du overveje hvert enkelt motiv inden du trykkede på udløseren, og dermed tvinge dig selv til at gå efter det gode billede i stedet for at knipse løs og håbe på det gode billede er blandt bunken af mere eller mindre ligegyldige billeder. En anden fordel er også, at du netop ikke skal hjem og kigge 1200 billeder igennem for at finde 2-3 gode billeder der reelt kom ud af turen. Det er gør dig skarpere på at komponere dit billede og finde det helt rigtige motiv.

Nok nørd-foto-snak for nu – hvis du ikke kan nikke genkendende til noget at det ovenstående, så er det kompakte Polaroid kamera lige noget for dig. Der skal ikke gøres de store overvejelser, det er ligesom med et digitalt kompaktkamera – her kommer der bare et rigtigt papirbillede ud, når du har trykket udløseren ned når du har indfanget dit motiv og forhåbentligt et mesterskud.

Det nye Polaroid Z2300 kompaktkamera har en 3″ digital skærm bagpå, ligesom et almindeligt kompaktkamera og du kan enten printe dit billede med det samme eller lade det ligge i kameraets hukommelse (som kan udvides med et SD-kort). Du kan efterbehandle dit billede i kameraet, så du f.eks. kan få tilføje en ramme (så det ligner det gammeldags Polaroid billede) og du kan give billedet forskellige effekter, lidt ligesom du sikkert kender det fra Instagram. Du kan også optage HD-video i 720p – men som du sikkert allerede har gættet, så kan du ikke printe en film direkte ud på et billede :-)

Som en ekstra bonus kan du gøre bagsiden på Polaroid billederne selvklæbende, så du kan lave dit eget klistermærke. Træk blot beskyttelsesfilmen af billedet af, så er bagsiden selvklæbende. Perfekt til at lave din egen fotovæg, som du løbende kan udvide med nye begivenheder fra dit liv.

Kamerafakta

  • 12 x 8 x 3,5 cm.
  • 306 gram
  • 10 MP
  • 3″ LCD skærm
  • HD-video (720p)
  • Redigering af billedet direkte i kameraet
  • Print billedet i vintage, sort/hvid, sepia mfl.
  • Indbygget hukommelse til 10 billeder, som kan udvides med SD-kort
  • Der følger 10 stk. fotopapir med i pakken
  • Genopladeligt batteri

Mere info